Forside

Velkommen til Dramaskolen!

Har du lyst til at lære at spille teater eller danse? Eller blive bedre til det? Og samtidig have det sjovt med en masse nye kammerater? – Så er Dramaskolen sikkert noget for dig! Vi tilbyder undervisning for alle interesserede mellem 7 og 20 år, som er bosat i Høje-Taastrup Kommune.

På Dramaskolen kan du gå til drama eller dans for begyndere, let øvede eller øvede og være med til at lave dit eget teaterstykke.

De eneste vigtige forudsætninger for at deltage på Dramaskolens kurser er, at man kommer af egen fri vilje, er nysgerrig efter at lære at spille teater og har lysten til at prøve det sammen med andre!

Vi opfordrer til at alle der deltager i Dramaskolens kurser har en fritids ulykkesforsikring.

NØGLEORD for HTK Dramaskole

  • Bevægelse: Både den fysiske bevægelse og evnen til at bevæge andre med det, du laver
  • Udvikling: Både en udvikling i dig selv og en udvikling i den produktion I laver sammen
  • Talent: Du vil få udviklet dit talent både gennem under visning og gennem samspillet med de andre
  • Dannelse: En dannelse af dig selv som optrædende og menneske der indgår i et samarbejde med andre, men også en forståelse af ”teateretikette”; hvordan opfører man sig på et teater, både som performer og som gæst
  • Sjovt: Du skal have det sjovt med det du laver, både for din egen, dine medspilleres og publikums skyld
  • Udfordrende: Det er vigtigt at blive udfordret for at kunne udvikle sig og blive bedre til det man laver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.